Fælles træningsdag på de officielle FIONIA-ruter

Vil du kende ruten, inden du stiller til start?
Søndag den 2. august inviterer vi tilmeldte deltagere til FIONIA Longdistance Triathlon 2027 samt medlemmer af de medarrangerende triatlonklubber i Odense, Nyborg og Ringe til en fælles træningsdag på de officielle FIONIA-ruter.
Dagen er en unik mulighed for at afprøve svømme-, cykel- og løberuten i god ro — uden tidtagning, startnumre eller konkurrencepres. Fokus er på fællesskab, gode oplevelser og at lære ruterne at kende, inden det gælder. Samtidig ønsker vi at bruge dagen til at få taget nogle gode billeder og video i de omgivelser man kan opleve som deltager i FIONIA.
Rasmus Henning, direktør i Triatlon Danmark og tidligere professionel triatlet, tager imod og introducerer dagen. Der vil være let forplejning til alle deltagere
_____________________________________________________________________________________________________________________________________________
Program for dagen
☕ 09.00 – 09.30 Ankomst og velkomst - Nyborg Idrætscenter, Østerøvej 1, 5800 Nyborg — mulighed for omklædning og let morgenmad
🏊 09.30 – 10.00 Svømning på svømmeruten - 500–2.000 m — du bestemmer selv distancen
🔄 10.00 – 10.15 Omklædning og skift
🚴 10.15 – 12.30 Fælles cykeltur, ca. 70 km - Fra Nyborg til Odense med tourguides fra Odense Triatlon Klub — GPX-fil deles inden dagen
🔄 12.30 – 12.45 Omklædning og skift
🏃 12.45 – 13.30 Løb på løberuten i Odense - 1–2 omgange à 8,25 km med tourguides — du bestemmer selv distancen
🍽️ 13.30 – 14.30 Fælles forplejning og afrunding - Tid til at snakke ruten igennem og nyde dagen
🚌 14.30 – 15.30 Returtransport til Nyborg - For dem, der har brug for det. Ønsker du returtransport bedes du angive dette if med tilmeldingen til træningsdagen.
_____________________________________________________________________________________________________________________________________________
Praktisk information
– Deltagelse er gratis for tilmeldte FIONIA-deltagere og medlemmer af de medarrangerende klubber.
– Der vil ikke være afspærrede veje eller officiel vejvisning. Alle deltagere skal overholde færdselsreglerne.
Transport af udstyr
Vi tilbyder fælles returtransport af cykler og udstyr fra Odense til Nyborg som en service til deltagerne.
Transporten sker på deltagernes eget ansvar, og arrangøren påtager sig ikke ansvar for skader, bortkomst eller tyveri af udstyr i forbindelse med transporten, medmindre der foreligger grov uagtsomhed.
Vi anbefaler, at udstyr pakkes og sikres forsvarligt, og at der medbringes tæpper eller lignende til beskyttelse af cyklen under transport.
Video og foto
Dagen dokumenteres med video og fotos, herunder droneoptagelser, til brug i markedsføring af FIONIA Long Distance Triathlon powered by Sparekassen Danmark og øvrige aktiviteter i Triatlon Danmark, herunder på hjemmeside og sociale medier (fx Facebook og Instagram).
